Finanskrisen Titanic
Dato
22-02-2009

Forfatter(e)
Tænketanken

Finanskrisen Titanic

Hvor dyb, hvor lang?

Det er ikke bare svært, det er uanstændigt svært at få et ærligt bud på fremtiden fra dem, der ved mest om finanskrisens anatomi.

Allerede i oktober vurderede insidere i den danske finanssektor, at vi står over for et kriseforløb på mindst syv år med enten smertelig lavvækst, som Japan oplevede i 1990'erne, eller kaotisk inflation, som i 1970'erne. Forudsat, vel at mærke, at finanssektoren ikke kollapser. Hvilket fortsat er langt fra sikkert.

De gængse økonomiske prognoser, som løbende bliver nedjusteret og citeret i medierne, er i bedste fald ubrugelige, i værste fald vildledende. Vi har ikke at gøre med en almindelig recession og de normalitetsbetragtninger, som modellerne beregner fremtiden ud fra, er sat ud af kraft. Hvordan kan man f.eks. forvente, at skattelettelser vil kompensere for den forsvundne efterspørgslen, når forbrugerne ser værdien af deres opsparing og ejendom fordufte, arbejdsløsheden banker på hos naboen og gæld er blevet et globalt skældsord? Det er tal uden realisme.

At krisen tager os på rejse i terra incognita bidrager selvfølgelig til ulysten hos de lærde for at melde ud om hvad der kan være i vente. Hvem vil fremstå som en sortseer på et usikkert datagrundlag? Og hvad nu, hvis der sker noget uforudsigeligt, der pludselig retter verden op?

Balladen er bare, at uden realistiske scenarier for den økonomiske fremtid, risikerer vi - som samfund og individer - at udskyde nødvendige beslutninger og klamre os til en illusion, fordi vi mentalt tror og går og venter på, at alt snart vender tilbage til det normale. Hvilket er utopi.

Hvad har vi at gøre med? Tænk Titanic. Verdensøkonomien har ramt et isbjerg. Rystelserne skabte i første omgang ikke panik. Så sent som i efteråret regnede de færreste danskere med overhovedet at blive påvirket af krisen. Så orkestret spillede videre. Siden da er skibet begyndte at krænge. Porcelænet falder på gulvet i form af konkurser og massefyringer. Mens huspriserne fortsat falder. Eksporten går i stå. Store virksomheder bløder. Og presset på bankerne bare vokser og vokser.

Men herhjemme spiller orkestret videre. Takket være Danmarks lave arbejdsløshed og stærke økonomi rejser vi gennem krisen på første klasse. På de lavere dæk er panikken derimod brudt ud. I lande som Letland, Litauen, Grækenland og Bulgarien er der regulære optøjer i gaderne på grund af den hurtigt voksende arbejdsløshed, mens Frankrig og Storbritannien ser lammende storstrejker. Forvarsler om de massive sociale problemer og politiske kriser, der er på vej. I Island og Letland har krisen allerede kostet regeringerne livet.

I mens fosser vandet ind. Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Kroatien, Rumænien og Bulgarien - hvis finanssektorer er dybt afhængige af lån fra stadig skrøbeligere vestlige banker - er i fare for økonomisk kollaps, hvis de finansielle skotter giver efter. I så fald bliver konsekvenserne katastrofale - også for resten af Europa.

Redningskransene til bankerne er en stakket frist. Det iskolde vand dræber stadig. Det samme gælder de finanspolitiske redningskranse. For få til for mange.  Der er behov for langt mere nytænkende og ambitiøse tiltag for at holde både Danmark og verdensøkonomien flydende. Forudsætningen er langsigtede samfundsøkonomiske scenarier, der viser hvilke fremtider vi kan forvente - og hvad vi kan vælge at gøre.

Hvor er den økonomiske intelligentsia, når vi har mest brug for den?

Berlingske Nyhedsmagasin


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk