Finanskrisens store vinder
Dato
16-09-2008

Forfatter(e)
Økonomisk tendens

Finanskrisens store vinder

Den amerikanske kreditkrise har én sikker vinder. Kina. Den bristede boligboble har udløst en historisk finanskrise, som allerede har kostet en lang række af Wall Streets mægtigste finansinstitutioner livet og nu truer resten af den vestlige finanssektor. Bank efter bank bukker under i takt med at sikkerheden for lånene smuldrer. De overlevende banker strammer kreditterne for at undgå tab, hvilket bidrager til en konkursbølge i erhvervslivet. Forbrugerne, som nærmest dag for dag ser deres opsparing i hus og pension smuldre, bliver usikre på deres job og holder endnu mere igen. Lavere forbrug svækker virksomhedernes indtjening, og udløser nedskæringer og nedjusteringer. Samtidig fortsætter priserne på ejendomsmarkederne med at falde.

                      Børsmarkederne er ramt af panik, fordi ingen kan overskue krisens omfang eller varighed. Investeringsbankerne Lehman Brothers, Merrill Lynch og HBOS fald for to uger siden udløste således kursfald på 15.000 milliarder kroner på verdensbørserne. Den russiske børs var tæt på at krakke og fik det russiske dagblad Vedomosti til at bønfalde på forsiden: "Stop kursfaldet!" Næsten som svar på bønnen pumpede den russiske centralbank på én dag 80 milliarder kroner - et rekordstort beløb - i økonomien for at afværge et kollaps, mens Finansministeriet lovede bankerne en redningspakke til dårlige lån på over 200 milliarder kroner.

                      Men den russiske redningsaktion blegner i sammenligning med den amerikanske. Finansminister Henry Paulson har fremsat en krisepakke 3.500 milliarder kroner til dårlige banklån for at forhindre et sammenbrud i den amerikanske økonomi. Frygten er en gentagelse af finanskrakket i 1929, som udløste Den Store Depression, der spredte sig fra USA til resten af verden. Mens redningsplanen blev debatteret måtte den amerikanske regering torsdag gribe ind med den største bankovertagelse nogensinde for at forhindre sparekassen Washington Mutual at kollapse.

                      Lige nu balancerer verden på kanten af et totalt finansielt sammenbrud. Hvordan det ender ved vi formentlig først i 2009. Og selv om det lykkes at afværge den totale katastrofe, indvarsler kreditkrisen en lang årrække med lavvækst - først og fremmest i USA, som de facto vil USA være sat ud af spillet som verdens økonomiske stormagt.

                      Som den tyske finansminister Peer Steinbrück sagde det i torsdags: "Verden bliver aldrig den samme igen. USA mister sin status som finansiel supermagt. Fremover får vi en multipolær verden."

                      Ifølge tidligere ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller, iagttager af den globale økonomi og adjungerende professor i ledelse på CBS såvel som økonomi på Institute of Southeast Asian Studies i Singapore, fremskynder finanskrisen det tektoniske skift i verdensøkonomien, som allerede var på vej, hvor Asien med Kina som den altdominerende magt overtager rollen som verdens økonomiske center.

                      I de kommende år vil Asien være alene om at skabe vækst i verden - det er kun Asien og Mellemøsten, der har penge - hvad de til gengæld har rigeligt af. Det vil styrke de kinesiske og asiatiske multinationale virksomheder, som ekspanderer hurtigt og i stigende grad vil definere markedsudviklingen og diktere handlemulighederne for resten af verden.

                      Samtidig vil Asien sætte en ny finansiel dagsorden - med afsæt i verdens største kapitalbeholdninger. Hidtil har de kinesiske og asiatiske banker og statsfonde investeret relativt forsigtigt i USA og Europa, men i takt med at finanskrisen udvikler sig, bliver behovet for kinesisk kapital større - og kinesernes muligheder for at diktere vilkårene for kapitalen tilsvarende større.

                      Kina kan få de største fordele på handelsområdet. Sammenbruddet i WTO - den såkaldte Doha-runde - har ført til, at verdens toneangivende handelsnationer nu arbejder nu på bilaterale, én-til-én handelsaftaler med de lande, de helst vil handle med. Kina står umådeligt stærkt over for stærkt svækkede partnere i de forhandlinger, som former rammerne om fremtidens verdenshandel. Læg dertil asiatiske ambitioner om at etablere et tre milliarder mennesker stort "asiatisk indre marked", som straks ville manifestere sig som verdens suverænt største økonomiske magtfaktor.

                      I øvrigt er Kina allerede forude i forhold til forventningerne om hvornår landet indtager positionen som verdens nye økonomiske supermagt. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs (som stadig eksisterede ved redaktionens slutning - blandt andet takket være en håndsrækning fra verdens rigeste mand, investoren Warren Buffet) forventede i 2001, at Kina ville passere USA økonomisk før 2050. Nu er forventningen 2030. Men også den prognose vil formentlig vise sig at være for konservativ i takt med at finanskrisen udvikler sig.

                      Hvad det betyder? Verden bliver et væsentligt mere usikkert sted i takt med at klodens kommercielle og finansielle magtcenter flytter til Asien og efterlader et økonomisk og politisk svækket USA. Tektoniske skift er altid farlige. Når de sker hurtigt, bliver jordskælvene som regel større og skaderne let mere omfattende.

                      Vi fik en forsmag på den nye verdensorden i den forgangne uge, hvor EU's handelskommissær Peter Mandelson langede ud efter Kina for at udøve "økonomisk nationalisme" ved at insistere på spilleregler for handel og investeringer, der entydigt favoriserer kinesiske virksomheder. Vestlige virksomheder vil gerne få et solidt fodfæste på det kinesiske vækstmarked. Kina vil gerne give sine egne koncerner maksimale vækstvilkår.

                      Samtidig kritiserede Kina amerikanerne for at bedrive investeringsprotektionisme" ved at diktere vilkårene for kinesiske investeringer i USA. Kineserne vil gerne benytte sig af det amerikanske brandudsalg af banker, forsikringsselskaber, virksomheder og ejendomme til spotpriser - men på egne vilkår.

                      Danmark? Vi er et lille land med begrænsede handelspolitiske muskler, globalt set små virksomheder og med et finanssystem, som er blandt de hårdest ramte af den bristede boligboble. Det bliver barskt.

 

Politiken


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk