Danmarks kreative tilstand
Dato
12-09-2008

Forfatter(e)
Tænketanken

Danmarks kreative tilstand

Danskerne tror på ideer. Det er dem, vi skal leve af. Faktisk er hele ni ud af ti af alle beskæftigede danskere enige i udsagnet: "Det er vores evne til at få nye ideer, der vil betyde, at Danmark kan klare sig i den globale konkurrence."

                      Der er med andre ord nærmest national konsensus om, at vi skal leve af gode ideer. Heldigvis mener otte ud af ti danskere samtidig, at de har let ved at få ideer. Det er heldigt. For globaliseringen rykker konkurrenter tættere på og teknologien får udviklingen til at løbe hurtigere. Hvad vi levede af i går bliver erstattet af noget andre har fundet på i dag, så vi har brug for gode ideer til hvad vi skal leve af i morgen - helst i en fart.

                      Det fremgår af undersøgelsen "Danmarks kreative tilstand", som analyseinstituttet Userneeds har gennemført med udviklingshuset Innovation Inside blandt 1.030 repræsentativt udvalgte danskere på arbejdsmarkedet.

                      Vi er altså meget enige om hvad udfordringen på den globale markedsplads handler om, og vi har - mener vi i hvert fald selv - de kreative ressourcer til at møde den. For ideer er den nye valuta på markedspladsen. For eksempel har Deutsche Post opgjort, at medarbejdernes ideer bidrog med 650 millioner kr. til selskabet på et enkelt år. Som en nation af idémagere kan vi blive en veritabel kreativ stormagt i den globale innovationsøkonomi.

                      Hvis vi altså formår at omsætte de mange ideer til konkrete nye løsninger og produkter. Det skal til. En ide er først noget værd, når den bliver brugt.

                      Hvor gode er vi så til det?

·         Kun 33 pct. af danskerne mener, at deres arbejdsplads klarer sig i konkurrencen på at være nytænkende.

·         Kun 33 pct. oplever, at deres arbejdsplads har sat nytænkning og ideer i system.

·         Kun 26 pct. har fået undervisning i at omsætte ideer til handling.         

                      Rigtigt mange danske arbejdspladser udnytter med andre ord ikke de kreative ressourcer, som medarbejderne rummer, selv om vi er nærmest rørende enige om, at det er ideerne vi skal vinde fremtiden på.

                      Faktisk siger hele 55 pct. af danskerne, at de gerne vil have undervisning i at arbejde med ideer, så de giver resultater. De får den bare ikke.

                      Stærkt ærgerligt. Det hjælper ikke ligefrem på at få danske ideer kultiveret til nye produkter og løsninger.

                      Så hvad er problemet?

                      Når den danske kreativitet ikke bliver udnyttet bedre - selv om regeringen og alle meningsmagere taler i kor om nødvendigheden af gode ideer - så skyldes det hovedsagelig, at de danske ledere ikke formår at skabe rammer og vilkår på arbejdspladserne, som forløser medarbejdernes ideer og forvandler dem til konkurrenceevne. Kun 21 pct. af danskerne siger, at deres arbejdsplads giver dem stor lyst til at få ideer.

                      Spørger man danskerne, hvad det er ved deres arbejdsplads, der gør, at de ikke får lyst til at få ideer, så er der to gennemgående svar:

·         Ledelsen er ikke lydhør over for ideer, værdsætter dem ikke, stopper dem, der er ikke plads til dem, alt er topstyret.

·         Der mangler tid til ideer, rutinen og fastlåste arbejdsgange dræber ideerne, et alt for stort arbejdspres blokerer nytænkningen.               

                      Begge dele er forhold, som kun kan ændres med en ledelsesindsats. Så ansvaret for idéløsheden er ret klart placeret.

                      Nu er dårlig innovationsledelse ikke en udpræget dansk disciplin. Samme mangler findes i andre lande. Ifølge en nylig amerikansk undersøgelse siger 40 pct. af de amerikanske medarbejdere, at nok opfordrer topledelsen til ideer, men ignorer dem, når det kommer til stykket. Kun 12 pct. oplever, at ledelsen rent faktisk tager medarbejdernes ideer alvorligt. 

                      Så sammenlignet med amerikanske tilstande ser det faktisk slet ikke værst ud på de danske arbejdspladser, hvor altså 33 pct. af medarbejderne oplever, at ideerne bliver sat i system. Tilsyneladende har de danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel internationalt i kraft af, at man udnytter medarbejdernes kreative ressourcer mere professionelt, end konkurrenterne.

                      Men sammenlignet med det idémæssige potentiale, som danskerne rummer, er der lang vej endnu. Alt for mange danskere mangler i dag motivationen til at få ideer, der kan styrke og forbedre deres arbejdsplads.

                      Hvad skal der så til?

                      Spørger man igen danskerne selv, så er der tre forhold på arbejdspladsen, som i særlig grad giver danskerne lyst til at få ideer: 

·         Medbestemmelse og indflydelse på arbejdsopgaverne.

·         Frihed og plads til ideer og eksperimenter.

·         Anerkendelse fra kolleger og belønning fra ledere for den gode ide.   

                      Det behøver med andre ord ikke at være så forfærdeligt svært at skabe rammer, der forløser danskernes kreative potentiale. Men igen er der tale om forhold, som kun kan etableres med en ledelsesindsats. Det kommer ikke af sig selv.

                      "Nytænkning har det med at forstyrre produktionen," som Jørgen Mads Clausen fra Danfoss udtrykker det. Nye ideer stjæler fokus og opmærksomhed i hverdagen, de lægger beslag på ressourcer, som det veltrimmede budget typisk ikke rummer, og de rokker ofte ved etablerede rutiner eller truer eksisterende produkter - og udfordrer dermed etablerede karrierehierarkier.

                      Faktisk er det sådan, at jo bedre ideen er, jo mere forstyrrer den typisk. Og desuden kan nye og uprøvede ideer gå galt, uanset hvor lovende de ser ud, hvilket især er irriterende at blive ramt af, hvis det er en andens ide.

                      Derfor har nye ideer mange fjender. Ledere og kolleger, der nok kan se potentialet i den nye ide, men har fem-syv indvendinger, der gør det meget vanskeligt at realisere den.

                      Derfor har den gode ide behov for mange venner. Især ledere, der sikrer kreative rammer omkring den enkelte medarbejder - og sørger for en organisatorisk proces, der forvandler ideen til konkurrencestyrke.

                      Ret beset skal lederne udvikle en innovationskultur på de danske arbejdspladser - det vil sige en fælles holdning om, at man hylder nytænkning og accepterer, at ting kan gå galt. Hvis alle ikke deler de værdier er det svært at få ideerne at flyde, næsten uanset hvor mange røde postkasser til ideer, ledelsen hænger op.

                      Mange er nået langt. Faktisk siger to ud af tre danskere, at sådan er det på deres arbejdsplads. Men kun 14 pct. er "meget enige", at man hylder nytænkning og accepterer, at ting går galt.

                      Det er ikke nok til at realisere Danmarks kreative potentiale og sikre velstand i innovationsalderen. Ideerne mangler flere venner.

 

Politiken


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk