Lykken er at give
Dato
10-01-2009

Forfatter(e)
Tænketanken

Lykken er at give

Har du læst listen over Danmarks mest rige? Misundelig? Det har du ingen grund til. Du bliver ikke lykkelig af at puge penge sammen. Du bliver derimod lykkelig af at give dem til andre.

Nu ryster du måske overbærende på hovedet. Det ved du da godt. Vi har alle moret os over tegneren Carl Barks' mange ironiserende historier om hvordan gnieren Onkel Joakim er offer for netop den sammenhæng.

Men nu er Barks' pointe dokumenteret af professor Michael Norton fra Harvard Business School, som sammen med kollegerne Elizabeth Dunn og Lara Aknin fra University of British Columbia har forsket i lykken for det moderne menneske - og især sammenhængen mellem lykke og penge.

De tre erhvervsforskere undrede sig over, at mange mennesker bruger så meget tid på at tjene penge, men selv om de får flere og flere af dem, så bliver de ikke lykkeligere.

Tag ikke fejl. Fattige mennesker bliver klart lykkeligere af at blive rigere. Men allerede når de bliver en del af den lavere middelklasse bliver sammenhængen mellem penge og lykke markant svækket. Og hos karrieremennesker øger nok så mange bonusordninger ikke på lykkefølelsen.

Pudsigt. Når der nu bliver råd til at købe Porschen, strandvejsvillaen i Klampenborg og sommerhuset i Nice.

De tre forskere funderede derfor over, om problemet måske lå i, at folk ikke bruger deres penge på den rigtige måde. De gennemførte en række undersøgelser - fra nationale spørgeundersøgelser til analyser af bonusordninger i banker - og fik bekræftet tesen. Penge kan skabe lykke. Bare ikke, hvis man bruger dem på sig selv. Man skal bruge dem på andre.

Hvor meget skal man så spendere på sine medmennesker for at sikre sig lykke? Tja, det kommer an på hvor meget man har. Allerede ved gaver på så lidt som 25 kr. om dagen viser forskningsresultaterne en mærkbar forskel på følelsen af lykke hos giveren. Men ifølge forskerne er det ikke beløbets størrelse i klingende mønt, det kommer an på - derimod hvor stor gavens andel er af hvad man har.

Så det er ikke nødvendigvis en fordel at være meget rig. For så skal der spenderes meget mere end 25 kr. om dagen på andre for at opleve lykke. Det kan være svært, hvis man livet igennem har arbejdet for at skabe en stor formue. Men nogle gør det. Tag for eksempel Bill Gates, som har foræret 51 pct. af sin formue til velgørenhed. Det er 150 milliarder kr.

Nortons forskningsresultater har perspektiver både for erhvervslivet og samfundet.

I erhvervslivet oplever mange virksomheder allerede, at medarbejdernes loyalitet og motivation vokser, når virksomheden gør noget for samfundet - altså udviser corporate social responsibility. Det gælder især, hvis medarbejderne får mulighed for at gøre noget for andre personligt - f.eks. bidrage til hjælpearbejde lokalt eller i u-lande. Den effekt kan ifølge Norton blive endnu større, hvis virksomhederne spenderer på trængende. Ikke ved at øremærke en del af det samlede overskud til et velgørende formål. Det forløser ikke lykken. Der skal være en direkte kobling mellem giver og modtager. Derfor kunne en model være at give medarbejderne en bonus, som de frit kan bruge på udvalgte formål.

Samfundsmæssigt har Danmark i dag verdens højeste skattetryk. I intet andet land i verden giver borgerne så meget til hinanden, som her. Når skatten paradoksalt nok bliver oplevet som en lykkerøver, hænger det sammen med, at den ikke bliver oplevet som noget, man giver til andre, men noget, der bliver taget fra en selv. Tænk, hvis skattesystemet blev konstrueret på en måde, så det blev tydeligt, hvor meget vi rent faktisk hver dag giver til andre. Det kunne forløse et nationalt lykketrip og forvandle danskerne til et folk, der møder hverdagen i en ren lykkerus. Ikke sandt?

Berlingske Nyhedsmagasin


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk