Budskabet fra Davos 2009
Dato
01-02-2009

Budskabet fra Davos 2009

Hvilken forskel et år kan gøre. Da denne verdens mægtigste ledere og eksperter samledes for at diskutere klodens tilstand på World Economic Forums årsmøde i Davos for et år siden, var stemningen skråsikkert optimistisk.

                             Jacob A. Frenkel, næstformand i forsikringskoncernen American International Group og en af de mest profilerede økonomer i Davos-debatterne gennem årene, havde dengang dette at sige om fremtidsudsigterne: "2009 vil blive bedre end 2008, og den anden halvdel af 2008 vil blive bedre end den første. Hvis vi får en recession, bliver den kort og mild."

I efteråret måtte den amerikanske regering træde til for at forhindre AIG i at kollapse. Frenkel deltog ikke i dette års møde.

Frenkel var langt fra alene om at tage fuldstændigt fejl af hvad der ventede verden kun få måneder forude. En meningsmåling blandt deltagerne dengang viste, at det store flertal så de finansielle markeder som verdens guldkalv, der skabte velstand og arbejdspladser, og som i den grad ikke havde brug for en "politimand" til at føre tilsyn med sig.

I år efterlyste den britiske premierminister Gordon Brown og den tyske kansler Angela Merkel et nyt økonomisk sikkerhedsråd i FN, som kan træde til globalt for at regulere finansmarkederne og bringe orden i verdensøkonomien med afsæt i et Charter for Økonomiske Principper. Intet mindre.

Meldingen kom efter at ILO udsendte en prognose om, at 20 millioner mennesker vil miste deres job alene i år på grund af den økonomiske krise, der blev født på lemfældigt regulerede finansmarkeder, hvor denne verdens finansielle Frankensteiner havde frit spil.

Spørgsmålet er, om det er nok. Spørgsmålet er hvad der i det hele taget er nok. Verdensøkonomien er fortsat i frit fald og alle prognoser bliver løbende nedjusteret. Investeringsbanken Morgan Stanleys stjerneøkonom Stephen Roach - som blev taget af sidste års Davos-program, fordi hans advarsler om en kommende økonomisk krise var for dystre og skingre - forudser, at den globale økonomi som helhed vil være i recession i år og kravle af sted de næste to år på et så lavt niveau, at arbejdsløsheden vil svulme langt mere.

"Vi må ikke undervurdere de udfordringer og farer, der venter os i 2009," sagde Roach, der i øvrigt fremtrådte som en af de mere optimistiske på mødet.

For eksempel advarede storinvestoren George Soros om, at "vi bliver nødt til at forstå, at størrelsen af det problem, vi står over for i dag, er væsentligt større end i 1930erne. Situationen vil fortsætte med at forværres."

Den forudsigelse bliver bekræftet af stadig mere dystre meldinger fra erhvervslederne. Ifølge revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers årlige globale topleder-undersøgelse forventer kun 21 pct. af erhvervslederne - som ellers er professionelle optimister - vækst i 2009, mens hver fjerde er pessimistisk med hensyn til 2010. Og hele 70 pct. af erhvervslederne melder, at man har sat investeringerne i bero.

Hvad værre er, selv om det lykkes denne verdens politiske ledere at sikre finanssektoren fra kollaps og pumpe penge nok i samfundsøkonomien til at bremse nedturen, så venter der med stor sikkerhed også en alvorlig politisk krise. Den vil udfolde sig i takt med at konsekvenserne af den økonomiske krise breder sig i befolkningerne verden over i form af jobtab, konkurser, tvangsauktioner, sult, sygdom og - ja, død - hvilket vil udløse vrede og frygt og krav om politiske tiltag, der beskytter borgerne, deres job og nationale interesser.

Med andre ord, politisk ustabilitet, voksende protektionisme og et stop for den globalisering, der har været en hoveddrivkraft bag den økonomiske vækst i de seneste mange år.

 "Når de økonomiske smerter for alvor begynder at påvirke familier og folk ikke har et job, så vil det få store politiske konsekvenser," advarede Moisés Naím, chefredaktør for Foreign Policy Magazine, i Davos.

Han forudser, at mens 2008 vil blive husket som året for det finansielle sammenbrud, så vil 2009 blive husket som året for det politiske sammenbrud, fordi mange regeringer vil fejle i deres svar på krisen.

Den britiske premierminister Gordon Brown advarede da også i Davos om truslen fra finansiel protektionisme, hvor hvert land forsøger at redde sig selv på de andres bekostning. Det sker for eksempel, når lande sammensætter redningspakker udelukkende for de nationale banker, hvilket tvinger de udenlandske banker at trække sine beholdninger ud af landet, hvilket underminerer tilliden i finanssektoren og tilgængeligheden af kredit. 

"Hvis dette fortsætter, så får vi en finansiel protektionisme eller finansiel isolationisme," sagde Brown, som han anser for en foreløbig større trussel end den handelsprotektionisme, som også venter på de forkerte populistiske politiske beslutninger.

Brown og de øvrige 40 statsledere - et rekordstort antal - tog i øvrigt ubesværet førerrollen i Davos. En rolle, som i mange år ellers har været tildelt erhvervslederne, markedets generaler. Det er et symptom på den dybe tillidskrise, kapitalismens befinder sig, og et varsel om langt mere politisk styring fremover. Hvilket - som Brown selv peger på - stiller nye krav om kompetencer og lederskab hos politikerne, hvis det ikke skal gå galt.

Hvor stor en opgave det bliver at styre kloden igennem den økonomiske krise står endnu ikke helt klart. Først og fremmest accelerer krisen stadig og omfanget af skaderne er derfor ukendte. Men selv hvis de historiske økonomiske hjælpepakker virker og det rent faktisk lykkes at skabe konsensus mellem de toneangivende G20-lande på det næste topmøde i april om at reformere dårligt fungerende hjælpeinstitutioner som Verdensbanken og IMF, etablere et nyt økonomisk sikkerhedsråd i FN, forhandle en ny global Bretton-Woods-aftale og forhindre den grynende protektionisme, så venter der en galopperende global inflation forude og en række globale kriser, som alle kræver mesterlig håndtering for ikke at skabe nye ulykker.

Sagen er, at blot USA's historisk store økonomiske hjælpepakke på over 4.500 milliarder kr. suger så mange penge ud af finansmarkederne, at det vil presse renten og inflationen op - mens der ingen vækst er. Helt bortset fra, at Stephen Roach kaldte det for "illusorisk" at tro, at pakken gør nogen nævneværdig forskel. Men når væksten engang vender tilbage venter gamle problemer i form af knaphed på medarbejdere i de udviklede lande og knaphed på råvarer og olie. Ifølge PricewaterhouseCoopers undersøgelse forventer 72 pct. af erhvervslederne et stort pres på råvarepriserne i fremtiden. Det vil presse omkostningerne i vejret og få inflationen til at stige kraftigt - med alle de destabiliserende problemer, det fører med sig.

Dertil kommer hele klimaudfordringen og behovet for at omstille verden til en grønnere og mere digital planet. Plus det faktum, at de, der kommer til at betale den største pris for krisen er udviklingslandene, der får sværere ved at få adgang til kapital og er de første, der kommer til at mærke protektionismen, hvilket varsler nye internationale konflikter.

                      Udsigterne til at det rent faktisk lykkes at forme et nyt globalt politisk lederskab til at håndtere problemerne i en ny global tidsalder? Tjah. Som Angel Gurría, generalsekretær for OECD, sagde det om de kollapsede frihandelsaftaler i Doha: "Doha var lavthængende frugter. Hvordan skal vi lykkes med denne meget mere komplicerede opgave, når vi ikke engang kan lykkes med Doha?"

                             Eller som Waldemar Schmidt, bestyrelsesformand for Superfos, siger det: "Der var ingen patentløsninger i Davos."

Så alt i alt er budskabet fra Davos, at 2010'erne ser ud til at udfolde sig i skyggen af den kinesiske forbandelse: Må du leve i interessante tider.

 

Berlingske Nyhedsmagasin


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk