Den danske ledelseskanon
Beskrivelse
Hvad er det, der gør, at nogle virksomheder klarer sig særlig godt, og skaber vækst og arbejdspladser årti efter årti? Det giver Den danske ledelseskanon et svar på ved at skildre 12 af de største ledelsesbedrifter i Danmark siden Anden Verdenskrig.

"Når man ser på tværs af bedrifterne er der meget klare fællestræk, som er med til at forklare succeseerne. Den lære har vi brug for at studere især i en tid, hvor Danmark har mistet væksten og vi taber arbejdspladser i hobetal," siger Mikael Lindholm, medforfatter af Den danske ledelseskanon.

Bedrifterne er udvalgt ved, at borgere, organisationer og institutioner af enhver slags er blevet inviteret til at pege på kandidater til bedrifterne. Et kanonudvalg bestående af fem eksperter i ledelse har udvalgt de 12 bedste forslag blandt de mange hundrede kandidater. Medlemmerne af kanonudvalget er professorerne Steen Hildebrandt, Majken Schultz, Per Jensen, Kurt Klaudi Klausen og Per Nikolaj Bukh.

Ledelsesbedrifterne er udvalgt, så de repræsenterer bredden af det private erhvervsliv, den offentlige sektor og græsrodsorganisationerne. De tæller A.P. Møller - Mærsk, ISS, LEGO, JYSK, Novo Nordisk, de danske svineavlere, Det danske EU-formandskab 2002, Velfærdsstaten, Produktivitetsudvalget, Skanderborg, Plejehjemmet Lotte og Roskilde Festival.

Fælles for ledelsesbedrifterne er, at de sjældent er enkeltmandspræstationer. I de fleste af de udvalgte ledelsesbedrifter har en gruppe af nøglepersoner drevet udviklingen, i visse tilfælde endda over generationer.

"For ledelsesbedrifterne i de private virksomheder gælder det, at de alle har været i stand til at skabe en vinderkultur, der formår at mobilisere engagement og viden i hele virksomheden. Det er en meget klar opskrift på hvad der skal til for at opnå varig vækst og succes," siger MIkael Lindholm.

De kanoniserede bedrifter strækker sig i de fleste tilfælde over mange årtier og er dermed også formet af forskellige samfundsmæssige og historiske betingelser. Bedrifterne repræsenterer en række tydelige og tilsyneladende eviggyldige fællestræk, som kan hjælpe os tættere på en forståelse af, hvad god ledelse er også i dag.

Bind 1-5 er udkommet.

Læs mere her: http://www.gyldendalbusiness.dk

Uddrag fra "Mærsk - Ledelse i verdensklasse":

1883. Det er marts, og vinden er kold. En dreng står ved havnen i Dragør. Kajen er travl. Stabler af tjærede tønder, bunker af hampereb, ophængte net fra fiskerbådene. Matroser, måger og master. Han ser det hele og har set det hele mange gange før. Han havde også stået der dagen før og ventet. Som alle de andre dage, siden den dag beskeden var kommet om, at hans fars skib var forlist.

Den gamle bark "Valkyrien" havde sejlet med valnøddetræ fra Vancouver til Glasgow, da stormen pludselig kom. Uden varsel, hurtigt og brutalt. De nåede ikke at rebe sejlene. Stormen flåede dem og knækkede alle master. Hans far havde kommanderet hele besætningen på "Valkyrien" på dæk. Uden sejl drev de i stormen hjælpeløst mod Skotlands forrevne klippekyst. Mandskabet skulle være klar til at springe i det mørke hav, når tiden var inde. Men ikke før. For så ville de fryse ihjel. Timer senere, klokken tre om natten, slyngede stormen skibet mod klipperne, så vandet fossede ind. "Valkyrien" blev slået til vrag.

"Valkyrien" er forlist ud for Skotlands kyst. Det var den første melding, de havde fået. Hans mor var blevet dybt ulykkelig. De vidste alle, at havet krævede afsavn og somme tider tog livet med. Sådan havde flere i familien mistet en, de havde kær. Var det nu deres tur?

Hans mor havde bedt længe til Gud hver dag om at spare far. Han havde bedt sammen med hende. Med sine brødre og søstre. De var ti søskende i alt. Hvad skulle der blive af dem, hvis far var væk?

Så kom der en ny besked. Alle mand på nær en skibsdreng fra "Valkyrien" var reddet. Gud havde hørt dem.

Siden den dag havde han stået i havnen hver dag og ventet på far. Men der var gået flere måneder nu. Så mange skibe var kommet og sejlet igen. Men hans far var ikke på nogen af dem. De andre i skolen var begyndt at drille ham. "Din far er druknet, han kommer ikke, de siger bare, at han klarede sig", kunne de sige.

Nu var også denne dag ved at gå på hæld. Der kom ikke flere skibe. I morgen ville Arnold Peter vente i havnen igen. Han var sikker på, at hans far ville komme i morgen.

En dag i april gik kaptajn Peter Mærsk Møller med sit viltre og gråsprængte skæg omsider i land i Dragør. Han havde brugt tiden på at ordne sagerne efter havariet og på at sælge den ilanddrevne ladning. Nu blev han langt om længe genforenet med sin familie. De takkede Gud for Hans nåde. Og de takkede indbyggerne i den skotske fiskerby Dunure, som en mørk og stormfuld decembernat trodsede bølger og glatte klipper og gik ud for at hjælpe sømændene fra "Valkyrien" ud af vandet.

Hjemkomsten til trods var alt langtfra godt. Peter Mærsk stod uden skib og bestilling. Han måtte finde nyt arbejde.

Selv nedstammede han fra en uformuende slægt af styrmænd og skippere, der havde et husmandssted ved siden af søfarten, med rødder langt tilbage på Rømø ved det sønderjyske Vesterhav. Hans hustru var derimod datter af kaptajn Hans Nielsen Jeppesen, overhoved for et af Danmarks dengang store skibsdynastier og også kendt som "Kongen af Dragør".

Hvordan Jeppesen, engang styrmand på korvetten "Galathea", der fragtede billedhuggeren Bertel Thorvaldsens kunstværker fra Livorno i Italien til København i 1838, blev skibsreder med en flåde ved Dragør, er en længere historie. Her er det nok at sige, at en af Jeppesens gode venner var kaptajn H.P. Møller fra Rømø, der havde en søn ved navn Peter, som Jeppesen tog under sine vinger.

Peter havde gennem mange år ført flere af Hans Nielsen Jeppesens skibe. Undervejs lærte han datteren Anna at kende. Så godt, at de blev gift og bosatte sig i Dragør. Rømø var ikke en mulighed at flytte til, selv om det var, hvad Peter helst ville og savnede. Øen var faldet i preussiske hænder efter den ulyksalige krigsafslutning tyve år tidligere i 1864, og så længe den var det, nægtede Peter at sætte sine fødder der.

Imidlertid var Peter kommet hjem til nyheden om, at hans svigerfar var kæntret i en jolle og druknet ud for Dragør red. Og nu ville svigermoderen indskrænke rederivirksomheden. Måske fordi nogle af børnene hellere ville have arven i rede penge, frem for andele i et rederi, hvis sejlskibe ikke var, hvad de havde været, samtidig med at konkurrencen fra de nye dampskibsrederier voksede. Hverken Peter eller Anna var enige i de tanker. Men de var i mindretal.

Det kom til et opgør i familien.

Familiefejden fik Peter og Anna til at flytte fra Dragør til Svendborg, langt fra magtcirklerne omkring København. Svendborg havde en travl havn, en af Danmarks største og porten til Fyns bugnende fødevarekammer. Og man havde værfter, hvor mange af de sejlskibe, der stævnede ud af havnen med bugen fuld af last, blev bygget.

Men heller ikke her fandt Peter en bestilling. Han tog endda undervisning i maskinlære for at få bevis til at føre et af de nymodens dampskibe, selv om han nu var 50 år. Men det hjalp heller ikke.

Hver dag han kom hjem, kunne Arnold Peter høre på faderens skridt, at det heller ikke var lykkedes i dag. For nok var han skibsfører, men han var forlist med sit skib, og der var ingen reder, der havde lyst til at satse på en skibsfører, der ikke kunne passe på sit skib. Det var ikke noget, Arnold Peter behøvede at regne ud selv. Det gjorde de for ham i gården på den nye skole, hvor både han og hans brødre svarede igen med næverne.

Da Arnold Peter lyttede til sin fars tunge skridt uden for døren, vidste han, at der kun var én måde at vise dem alle på. Han ville hjælpe far med at lave sit eget rederi. Så ville hans far altid have et skib at sejle i.

Arnold Peter var 8 år.




Udgivet
2011

Medforfatter(e)
Frank Stokholm

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk