Dansk ledelseskanon på vej
Beskrivelse
PRESSEMEDDELELSE - Gyldendals Forlag vil udgive Den danske ledelseskanon, som består af tolv udvalgte danske ledelsesbedrifter siden Anden Verdenskrig. De tolv ledelsesbedrifter er udvalgt af professor Steen Hildebrandt, Majken Schultz, Per Nikolaj Bukh, Per Jenster og Kurt Klaudi Klausen med afsæt i en lang række indstillinger og forslag.

Gyldendal har i samarbejde med professorerne i kanonudvalget bedt Mikael Lindholm og Frank Stokholm om at skrive fem bøger, der uddrager ledelseslæren af de tolv bedrifter. Formålet med bøgerne - som i samarbejde med Danmarks Radio vil blive til en række udsendelser om ledelse - er at anskueliggøre god ledelse på dansk i et sprog og form, som når et bredt publikum.

"Sigtet er med andre ord ikke alene at formidle fortællingen om det særegne i de tolv bedrifter, men gøre det på en måde, så det bliver forståeligt for den almindelige dansker hvad ledelse handler om og hvordan god ledelse praktiseres," siger Mikael Lindholm.

De tolv ledelsesbedrifter består af følgende:

* A.P. Møller-Mærsk

* Lego

* ISS

* Jysk

* Novo Nordisk

* Dansk svineproduktion

* Velfærdsstaten

* Handelsministeriets Produktivitetsudvalg

* Danmarks EU-formandskab

* Roskilde Festival

* Skanderborg Kommune

* Plejehjemmet Lotte



Kanonværket bliver udgivet i 2011.

Oprettet
Maj 2010

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk