Innovation Force 2010
Beskrivelse
PRESSEMEDDELELSE - Danmark er næstbedst i Norden til at skabe innovative arbejdspladser. Kun svenskerne får flere ideer på deres job og er bedre til at udvikle dem, end Danmark. Dermed står Danmark godt rustet til at møde den globale konkurrence, der mere end nogensinde handler om at få den gode ide før andre får den.

Det konkluderer den hidtil største analyse af innovationstilstanden på de nordiske arbejdspladser, "Innovationsstyrke 2010". Analysen er udarbejdet af udviklingshuset Innovation Inside i samarbejde med analysehuset Userneeds, og bygger på 6.003 svar, hvoraf 1.502 er danskere. Undersøgelsen måler hvor god arbejdspladsen er til at skabe ideer og hvor god den er til at forvandle dem til nye produkter eller løsninger.

"Vi skal leve af de gode ideer fremover. Vi kan ikke konkurrere på pris med Kina. Derfor er 2010'ernes største udfordring at forvandle arbejdsstyrken til en innovationsstyrke. Danmark er meget langt med den omstilling, selv om det klart kan gøres bedre endnu," siger Mikael Lindholm, direktør i Innovation Inside.

Samlet set er Sverige bedst i Norden til at skabe innovative arbejdspladser, efterfulgt af Danmark og Norge med Finland på en fjerdeplads.

Danskerne tror på ideer

Danskerne har i høj grad forstået, at vi skal leve af de gode ideer. Ifølge analysen mener hele 49 pct. af danskerne, at det er meget vigtigt at være kreativ og innovativ i jobbet. Kun svenskerne er mere bevidste om nødvendigheden af nytænkning. Her er tallet 59 pct. I Norge mener derimod kun 32 pct., at det er meget vigtigt at nytænke, mens det i Finland kun gælder 26 pct.

"Det vidner om en imponerende bred national bevidsthed om vigtigheden af at være nyskabende i hvad man beskæftiger sig med og lever af. Danmark har ikke en kreativ klasse, men kreative masser. Det er positivt, for hvis man ikke nytænker, sker konkurrencen pludselig alene på prisen. Det er ikke sjovt i en verden med 1,4 milliarder ambitiøse kinesere," siger Mikael Lindholm.

Men samtidig siger kun 20 pct. af danskerne, at de også rent faktisk er meget kreative og innovative. Det er under halvdelen af dem, der mener, at det er meget vigtigt at være det i jobbet.

"Det er et problem, at gabet mellem hvad danskerne synes er meget vigtigt og hvad de rent faktisk kan levere, er så stort. Det tyder på, at der er et stort potentiale for ideer, som ikke bliver forløst i dag. Det skaber samtidig mange frustrerede mennesker på arbejdspladserne. Det er aldrig motiverende ikke at være i stand til at leve op til hvad man mener er nødvendigt. Lederne har et stort ansvar for at ændre den situation," siger Mikael Lindholm.

Danmark står ikke dog ikke alene med problemet. I Sverige mener 27 pct., at de er meget kreative i jobbet, mens det i Norge gælder for blot 13 pct. og i Finland 12 pct.

Benspænd for kreativiteten

Når danskerne ikke er så kreative, som de mener, at der er behov for, så handler det i vidt omfang om, at vilkårene for at arbejde med ideer ikke er gode nok på arbejdspladserne. Mange steder lytter ledelsen ikke til medarbejdernes ideer, det er uklart hvad man stiller op med en ide, ligesom mange kolleger modarbejder forandring.

Kun 10 pct. af danskerne er meget enige i, at alle på arbejdspladsen hylder nytænkning. Blot 11 pct. er meget enige i, at ledelsen er åben for kritik og kun 8 pct. er meget enige i, at der er klare retningslinjer for hvordan man arbejder med ideer.

"Selv om danskerne holdningsmæssigt er langt med at omstille sig til fremtidens innovative arbejdsplads, så er tallene for hvordan det fungerer i praksis meget lave. Selvfølgelig skal ledelsen lytte og selvfølgelig skal der være klarhed om hvordan man arbejder med ideer, når man først får dem. Ellers ser medarbejderne ingen mening i at forsøge at forbedre eller udvikle arbejdspladsen og dens produkter," siger Mikael Lindholm.

Lederne vigtige for ideerne

Ifølge Søren Salomo, professor i innovationsledelse og direktør for DTU Executive School of Business i Danmark, har lederne stor betydning for arbejdspladsens kreativitet og innovation. Det er ledelsen, der skal signalere, at nytænkning er en fælles ambition, og demonstrere det ved at lytte til og anerkende ideer, og fortæller hvordan man arbejder med en ide.

Hele 63 pct. af de danske ledere - knap to ud af tre - mener, at det er meget vigtigt at være kreativ og innovativ i jobbet. I Sverige gælder det 71 pct. - næsten tre ud af fire.

"De danske ledere har en stærk overbevisning om nødvendigheden af nytænkning, som givetvis smitter af på medarbejderne. Udfordringer ligger i at omsætte den holdning i praksis på arbejdspladserne. Det fordrer en ny arbejdskultur med nye arbejdsgange, som kan tage tid at omstille sig til," siger Søren Salomo i en kommentar til analysen.

Finanskrisen koster ideer

Analysen viser også, at finanskrisen koster Danmark ideer. Især blandt erhvervslederne, som ellers har ansvaret for at styre de danske arbejdspladser gennem krisen ved at få gode ideer til nye indtægter og mere effektiv produktion.

Mens 30 pct. af erhvervslederne for et år siden sagde, at de meget ofte får ideer, er tallet nu faldet til 26 pct. Hos medarbejderne er det derimod uændret 12 pct., der siger, at de meget ofte får ideer.

"Tallene vidner om, at lederne er under et voldsomt pres på grund af finanskrisen, og ikke har tid og overskud til at udvikle de ideer, som kan bære virksomheden frem. Fokus er på at få hverdagens kassebeholdning til at hænge sammen. Det bliver desværre til en ond cirkel, hvor man griber til de velkendte løsninger og forsøger at spare sig til vækst, frem for at nytænke sig til den," siger Mikael Lindholm.

Download




Oprettet
Februar 2010

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk