Direktører foretrækker dansk model
Beskrivelse

PRESSEMEDDELELSE - VL-Døgnet 2009 blev en udsolgt succes. Med 600 solgte billetter og en lang venteliste blev årets VL-træf med temaet "Den danske supermodel" det mest besøgte VL-Døgn nogensinde.

"De mange deltagere demonstrerer, at danske topledere interesserer sig for og gerne vil forstå den vækstopskrift, som den danske model rummer - måske især nu, hvor den amerikanske model har vist sine begrænsninger," siger Mikael Lindholm, der som medlem af den arrangerende VL-gruppe 67 er en af hovedmændene bag døgnet.

Erhvervsledernes interesse blev understreget af en meningsmåling, der blev gennemført deltagerne. 74 pct. anser den danske samfundsmodel som en direkte konkurrencefordel for deres virksomhed og 64 pct. af erhvervslederne foretrækker den danske samfundsmodel frem for den amerikanske.

"Det er en bemærkelsesværdig opbakning fra erhvervsledere, der som udgangspunkt er kritiske over de høje skatter og den store offentlige sektor, der er et markant træk ved den danske model. De ser tydeligvis, at modellen leverer konkurrencefordele i form af blandt andet veluddannede og fleksible medarbejdere," siger Mikael Lindholm.

Debatten om den danske model bliver fulgt op på et møde i CBS' tænketank Forum Konkurrenceevne den 14. april i København og på en konference arrangeret af Nordisk Ministerråd den 16. april.



Oprettet
Februar 2009

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk