Det 21. århundredes store ide
Beskrivelse
Danmark leverer med "flexicurity" svaret på hvordan verdens samfund kan få succes i det 21. århundredes globale innovationsøkonomi. Problemet er bare, at vi ikke selv kan forklare hvordan modellen virker. Det kommer andre til at gøre for os. Sådan siger professor Charles Sabel fra Columbia University, som forsker i den danske models DNA.

Af Mikael R. Lindholm

Danmark har fostret det 21. århundredes store ide, som kan få lige så stor betydning for den samfundsøkonomiske udvikling, som industrialismen havde det for mere end 100 år siden.

Det forudser professor Charles Sabel fra Columbia University, som forsker i hvorfor visse samfund klarer sig bedre end andre - hvilket for tiden er Danmark. br>Berlingske Nyhedsmagasin talte med Sabel under et besøg på CBS's Center for Business and Politics i sidste uge.

"Danmark har i dette årti vist en enestående evne og haft meget stor succes med at tilpasse sig verdensøkonomiens vilkår. Det bunder i den danske flexicurity-model, som essentielt kombinerer høj tilpasningsevne for virksomhederne med stor økonomisk tryghed for medarbejderne. Problemet er bare, at modellen i dag ikke er beskrevet som et systematisk design med bærende principper, man kan arbejde med og udvikle, men snarere består af en række aftaler og sædvaner, hvilket er besynderligt og problematisk," siger Charles Sabel.

Han sammenligner danskernes flexicurity med japanernes lean, der tilsvarende voksede frem som en praksis i bestræbelserne på at udvikle metoder og processer, der kunne hjælpe Japan med at indhente USA i industrialiseringskapløbet.

"Japanerne kunne ikke selv forklare lean, selv om det var en tænkning og proces, de opfandt og praktiserede i lang tid. Det er først for nylig, japanerne begyndte at beskrive den. Toyota oprettede et helt universitet for at forske, beskrive og udvikle modellen som et systematisk design. I dag bruger virksomheder over hele verden lean, som har enorm betydning for produktionen. Det samme gælder flexicurity. Modellen er opfundet i Danmark, hvor I praktiserer den, men ingen kan beskrive den som et system, man kan udvikle og arbejde med. "

Hvorfor ser du flexicurity som en stor samfundsøkonomisk ide?

"Fordi kernen i flexicurity er beskæftigelsessikkerhed, ikke jobsikkerhed. Det enkelte menneske bliver tilskyndet til at udvikle sine kompetencer og udvikler sin professionelle karriere ved at skifte fra arbejdsplads til arbejdsplads, frem for at stige op gennem hierarkierne i en enkelt virksomhed, som man bliver afhængig af. Det skaber en robust kompetencebaseret beskæftigelsessikkerhed med et indbygget personligt ansvar for sine egne kompetencer. Behovet for hele tiden at udvikle kompetencerne får medarbejderne til at søge til de mest udviklende arbejdspladser, hvilket presser virksomhederne til at fokusere på udviklingstunge opgaver, der fremmer den innovation, som afgør succesen på markedspladsen."

"Når systemet fungerer, skyldes det fem bærende principper. Fleksible ansættelsesvilkår for virksomhederne, økonomisk sikkerhed for den enkelte, krav om livslang læring, individualiserede velfærdsydelser og et personligt ansvar. Hvordan de principper hænger sammen og virker - ikke mindst for og på det enkelte menneske - er der forbløffende lidt forskning om. Jeg har ikke fundet et eneste studie, der kaster lys over det. Ikke et. Man skulle tro, at folk var mere nysgerrige. De fleste studier begrænser sig til arbejdsmarkedet, men flexicurity handler jo om meget mere end det, det inddrager uddannelsessektoren, ledelse, organisering og velfærdssamfundet. Vi mangler et koncept og et design, der gør flexicurity begribeligt."

Hvorfor er det et problem? Modellen virker jo her?

"Det er da et problem, at det kommer bag på en, at man har opfundet noget, der har stor succes. Selvfølgelig kan man i Danmark sige, at det ikke er nødvendigt at forstå modellen, fordi den virker her. Men det er farligt. Så hviler udviklingen af den på held. Jeg har svært ved at finde nogen i Danmark med et bud på hvordan modellen skal videreudvikles i en verden, der forandrer sig hastigt. Desuden er det svært for andre at bruge den."

"Bortset fra det er det ikke usædvanligt, at mange af de store ideer i historien bliver udtænkt af mennesker, som ikke selv forstår mekanismerne, der får ideen til at virke. Charles Darwin beskrev hvordan arterne udvikler sig uden at forstå den DNA og kvantumbiologi, som forklarer biologisk evolution."

"Jeg tror ikke det bliver danskerne, der knækker DNA-koden bag flexicuritys succes, og beriger verden med en forståelse af det samfundsdesign, der kan løfte verden til et nyt økonomisk niveau. Men måske bliver det de andre nordiske lande. Især finnerne er meget interesserede i at forstå og anvende den danske model. Jeg vil gætte på, at det kommer derfra."

Men kan den danske model overhovedet eksporteres? Hviler den ikke på en række kulturelle værdier, som er svært for andre nationer at kopiere?

"Flexicurity kan fungere andre steder. Ikke nødvendigvis i præcis den form, den har i Danmark, men principperne og designet bag kan givetvis bruges også i andre lande. Nye ideer er ofte blevet forklaret som kulturelt unikke. Amerikanerne sagde også i begyndelsen, at det ikke kan lade sig gøre at bruge lean i USA, det er amerikanerne alt for individualistiske til, i modsætning til japanerne. Nu bliver den brugt over alt. Da industrialismen kom frem sagde man, at den kun kunne bruges i protestantiske lande. Den bredte sig som bekendt til hele verden, uanset religion."

Tror du USA vil importere flexicurity som ny samfundsøkonomisk model?

"Vi har ikke tradition for at importere færdige løsninger fra andre. Og i lang tid har det været den amerikanske selvforståelse, at vi fortæller resten af verden, hvordan man gør. Den selvforståelse er nu krakeleret og der er en reelt mulighed for, at vi er åbne for at lære fra andre, og importere de bærende principper fra flexicurity. Det vil jeg i det mindste håbe."

"Vi har haft mange rollemodeller i de seneste årtier. Der har været den tyske model, den svenske, den japanske, den finske og den amerikanske. Mange af disse modeller er nu ved at fusionere. Men intet sted sker det mere vellykket, end her i Danmark. Derfor tror jeg også, at den danske flexicurity-model vil være rollemodel og referencepunkt for den samfundsøkonomiske debat og udvikling de næste 10-15 år. Derefter kommer nok nogle andre med nye ideer og løsninger."

Berlingske Nyhedsmagasin



Dato
27-03-2009


Link

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk