Supermodel. Men hvad gør Danmark stærk?
Beskrivelse
Hvorfor er det danske velfærdssamfund kapitalismens mest vellykkede opskrift på succes?

Det spørgsmål har samlet mere end 600 erhvervsledere - et rekordstort antal - til den årlige danske toplederkonference, VL-Døgnet 2009, som bliver afviklet i København i dag og i morgen.

Danmark indtager den ene førsteplads efter den anden på alverdens ranglister over konkurrenceevne. Bedste land i verden at drive forretning i. Bedst til at tiltrække iværksætterkapital. Bedst til e-business. World Economic Forum, der stod bag weekendens globale topledermøde i Davos, fremhæver Danmark i Global Competitiveness Report som verdens tredje mest konkurrencedygtige nation og som »en rollemodel for resten af verden«.

Hvordan kan det lade sig gøre, når vi nu har verdens højeste skattetryk, skyhøje lønninger, lange ferier, en stor offentlig sektor og en høj fagforeningsprocent - alt sammen noget, der ifølge den økonomiske ortodoksi burde være gift for vækst? Vi er humlebien, der ikke burde kunne flyve. Samtidig placerer EU's European Innovation Scoreboard os i den europæiske innovationselite sammen med bl.a. Sverige og Finland. På trods af at vores nationale forskningsbudget ikke er større end forskningsbudgettet hos bilfabrikken Ford eller medicinalkoncernen Pfizer.

Økonomisk rollemodel
SÅ HVAD ER hemmeligheden? Svaret er vigtigt. Hvis vi ikke selv forstår, hvorfor Danmark er blevet en økonomisk rollemodel for verden, risikerer vi at tage politiske beslutninger, der underminerer succesen. Den risiko er særlig stor i krisetider, der kalder på ekstraordinære tiltag.

Hemmeligheden bag den danske supermodel handler i høj grad om, at vi har formået at opbygge en stærk institutionel konkurrenceevne, der matcher innovationsalderens krav. Institutionel konkurrenceevne vil sige evnen til at skabe samfundsøkonomisk fremgang som følge af de konkurrencemæssige fordele, virksomheder opnår ved at operere inden for rammerne af bestemte politiske, økonomiske og kulturelle institutioner.

Det danske arbejdsmarked er et eksempel på institutionel konkurrenceevne. Internationale organisationer som IMF, OECD og EU fremhæver den danske arbejdsmarkedsmodel - flexicurity-modellen - som verdens bedste. Vi har formået at kombinere høj fleksibilitet for erhvervslivet med stor tryghed for den enkelte borger.

I en global innovationsøkonomi, hvor udviklingshastigheden og forandringerne stiger dag for dag, sikrer et arbejdsmarked som det danske en samfundsøkonomisk tilpasningsevne, som intet andet arbejdsmarked formår.

Den danske arbejdskultur er en anden institutionel konkurrenceevne. Danske ledere praktiserer en social ledelsesstil, som fremmer tryghed og engagement. Danske lønmodtagere er da også de mest tilfredse i EU. Arbejdskulturen forløser kreativitet og initiativ hos den enkelte og sikrer stærke samarbejdsprocesser, som er grundlæggende for innovation.

Den danske arbejdskultur betyder også, at vi naturligt arbejder i flade, netværksorienterede eller 'moderne' organisationer - i modsætning til hierarkiske 'traditionelle' organisationer præget af kommando og kontrol. Erhvervsøkonomiske analyser viser, at 'moderne' organisationer leverer afkast, der er næsten tre gange så høje som 'traditionelle'.

Kritisk sans og stærk selvstændighed

DEN DANSKE uddannelseskultur repræsenterer en tredje institutionel konkurrenceevne. Allerede i grundskolen bliver eleverne tilført kritisk sans, stærk selvstændighed og udprægede samarbejdsevner, hvilket er grundlæggende innovationskompetencer. Høj faglighed er en nødvendig, men utilstrækkelig forudsætning for succes i innovationsalderen. Danske medarbejdere er karakteriseret ved at være kritiske, selvstændige og samarbejdsvillige. Ledelsens ideer bliver som regel evalueret, testet og videreudviklet på stedet, så eventuelle svagheder bliver afdækket, før ideen bliver eksekveret.

Velfærdsydelserne repræsenterer en fjerde institutionel konkurrenceevne. Vi er bedst i verden til at mobilisere den kvindelige talentmasse og kan derfor tappe ideer, kreativitet og kompetencer i en bredere og mere mangfoldig befolkningsgruppe end andre lande. En klar konkurrencefordel i en innovationsdreven økonomi, hvor kvinder i stadig højere grad end mænd vælger videregående uddannelser. Det er i høj grad velfærdsydelser som fri adgang til uddannelse, tilgængelige børnehaver, offentlig ældrepleje, fri sundhedsforsikring, barselsordninger, socialhjælp mv., der har frigjort kvindernes talent.

En lykkelig befolkning

Velfærdsydelserne frigør ikke kun kvinderne. Det er vanskeligt at finde et samfund, hvor det står så frit for det enkelte menneske at vælge livsgerning og livsform alt efter det personlige valg. Det betyder, at de danske talenter i høj grad bliver allokeret efter interesse og engagement - hvilket fremmer kreativitet, innovation og virkelyst. Danmark topper da også ranglisten over verdens mest lykkelige befolkninger - forstået som tilfredshed med livsvilkår og livsgerning.

Den danske lykke repræsenterer i sig selv en konkurrencefordel i en innovationsøkonomi. Arbejdsglæde har stor betydning for kreativitet og engagement. Virksomheder med glade og tilfredse medarbejdere præsterer ifølge amerikanske undersøgelser markant bedre økonomiske resultater end andre virksomheder.

Hvordan samfundsøkonomiske institutioner fungerer, beror på historiske og kulturelle forhold i det enkelte land. Den danske kultur, som bygger på stærke værdier om lighed og fællesskab, bidrager tydeligvis til samfundsinstitutioner, der er meget velfungerende i innovationsalderen, hvor omdrejningspunktet for konkurrencen ikke er teknologi og maskiner, men mennesker og ideer.

Mangler metode og målestok
DESVÆRRE ER den institutionelle konkurrenceevne dårligt belyst. Vi mangler en metode og målestok, der synliggør den institutionelle konkurrenceevne, og hvordan den bidrager til samfundets innovationskapacitet.

CBS har ganske vist oprettet International Center for Business and Politics, der forsker i emnet og med tiden vil bidrage til større indsigt i de måske vigtigste rammevilkår for succes i innovationsalderen. Desværre har regeringen ikke fokus på området. Hvilket er et problem - for uden den indsigt risikerer nye politiske tiltag på f.eks. uddannelsesområdet og velfærdsområdet utilsigtet at svække Danmark som innovationsøkonomi.

Måske kan dagens VL-Døgn befordre en dybere forståelse for, at det er nødvendigt at kende styrkerne i den danske model bedre. I det mindste viser en meningsmåling forud for konferencen, at hele tre ud af fire erhvervsledere mener, at den danske samfundsmodel er en fordel for deres virksomhed. Erkendelsen er der. Nu mangler vi blot indsigten.
 
Politiken
 
 

 


Dato
02-02-2009

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk