Ny podudsendelse hitter
Beskrivelse
NYT MEDIE - Podcastet "Computerweek" - et samarbejde mellem Computerworld og IBM - er blevet en øjeblikkelig succes. Efter den første udsendelse viste en lyttermåling, at 81 pct. synes pod-udsendelsen er meget god eller god, mens 94 pct. så frem til næste udsendelse. Efter den anden udsendelse lå "Computerweek" som nr. 2 på iTunes' danske top 100-liste, kun overgået af DR's Sommersatire.

"ComputerWeek er en klar vinder. Det er en imponerende modtagelse af et helt nyt medie. Jeg tror podcasting har en stor fremtid for sig, som vi selvfølgelig vil udforske og udvikle. Det gør vi i samarbejde med IBM, som sponsorerer udsendelserne," siger chefredaktør Mikael R. Lindholm, Computerworld.

Computerworld er den første danske avis, der lancerer en nyhedsudsendelse som podcast. ComputerWeek er en redaktionel innovation fra Computerworlds Media Lab. Udsendelsen opsummerer ugens it-nyheder i lytternes ører og uddyber udvalgte nyheder med interviews og baggrund. Udsendelsen bliver produceret i et samarbejde med Podhead.dk og har journalist Kim Stenstrup fra Computerworld som vært.

Initiativet er blevet til i samarbejde med IBM Danmark, der som enesponsor. Dermed er Computerweek en kommerciel succes fra første udsendelse. Marketingchef for IBM Danmark Claus Lønborg siger herom:

"IBM ser et stort potentiale i podcasting og andre medier, der kan hjælpe vores kunder, partnere og medarbejdere med at holde sig opdateret på en nem måde i en travl hverdag. IBM tilbyder selv podcasts via nettet, og vi glæder os til at følge og videreudvikle samarbejdet med Computerworld."

ComputerWeek er tilgængelig fra www.cw.dk/podcast, hvorfra udsendelsen også kan downloades til en pc, MP3-afspiller eller iPod.

For flere oplysninger kontakt:

Chefredaktør Mikael R. Lindholm, Computerworld
Telefon 77 300 300

Marketingchef Claus Lønborg, IBM
Telefon 4523 3000



Oprettet
September 2006

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk