Ny tænketak for det digitale Danmark
Beskrivelse

PRESSEMEDDELELSE - Danmark skal udnytte potentialet i it langt bedre for at sikre fremtidens velstand. Derfor etablerer Computerworld i samarbejde med en række it-ledere en ny tænketank - CIO Innovation Forum - som skal revitalisere den digitale dagsorden for Danmark.

Tænketanken for Nykredits it-direktør Lars Mathiesen i spidsen. Han blev tidligere på året kåret som Årets CIO 2006 og er samtidig er formand for foreningen DANSK IT.

- It kommer til at spille en rolle i alt, hvad vi gør. Hvis vi skal være i front i denne udvikling i Danmark, er der brug for nytænkning og debat om anvendelsen af it. CIO Innovation Forum skal tage fat, der hvor it-debatten alt for ofte ender i en blindgyde, siger Lars Mathiesen.

CIO Innovation Forum vil samle en bred vifte af digitalt tunge erhvervsledere, eksperter, strateger og samfundsdebattører. Formålet er at perspektivere mulighederne og formulere konkrete initiativer for de satsninger, Danmark har brug for, hvis vi også skal være en globalt førende it-nation om to og ti år.

- Regeringen har de rigtige ambitioner, men de konkrete initiativer er svage. Desuden foregår debatten om vores digitale fremtid i lukkede cirkler. Vi har behov for at nytænke det digitale samfund og formulere den slags handlekraftige initiativer, som erhvervsledere er vant til. Derfor ser jeg tænketanken som et nødvendigt og konstruktivt bidrag til samfundsdebatten, siger Mikael R. Lindholm, chefredaktør på Computerworld.

Dansk IT kommer til at agere sekretariat for tænketanken, som begynder sit arbejde i september.

For yderligere oplysninger kontakt

Direktør Tony Franke, DANSK IT, 4062 1560 eller te@dansk-it.dk

Chefredaktør Mikael Lindholm, Computerworld, 77 300 300 mrl@cw.dk



Oprettet
August 2006

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk